Hver femte dansker tvivler på sit partnervalg

Op imod hver femte dansker i et parforhold har indimellem tvivl, om det overhovedet er den rigtige, de er sammen. Det afslører en Megafonmåling lavet for Politiken, hvor 110 danskere i parforhold har været under luppen. Mange danskere er ifølge målingen ikke overbeviste om, at de har valgt den rigtige at dele livet med, og det ligger der flere årsager bag.

Det er menneskeligt at tvivle

Ifølge psykolog og leder af parafdelingen på Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due er det menneskeligt at tvivle – også på sin partner. ”Velkommen til de normales klub, velkommen til verden. Sådan er det bare. Det kan ikke undgås, at man møder personer på sin vej, der får en til at overveje, hvordan livet mon ville være med ham eller hende,” udtaler han i august til Politiken. Vi forelsker os ikke i alle vi møder, men vi forelsker os i tanken om, at der findes noget nyt og bedre for os. Og det er helt normalt.

Aftagende tiltrækning og daglige spekulationer over, hvorvidt vi deler seng og hverdag med den forkerte, er ifølge professor og overlæge i neurologi på Sjællands Universitetshospital, Troels W. Kjær ganske almindeligt. Han har forsket i de neurologiske processer, der finder sted i hjernen, når to mennesker mødes og bliver tiltrukket af hinanden. ”Mennesker, der er afhængige af det rush, en forelskelse giver, har tendens til at skifte deres partnere ud hyppigt, måske en gang om året. For længere varer de vilde følelser ikke,” forklarer hjerneforskeren til Politiken.

Der kan altså være tale om en afhængighed af en form for forelskelsesdrug, når vi begynder at kede os i et forhold og se os om efter nye græsmarker.

Kemisk kærlighed

Hjerneforskeren Troels W. Kjær forklarer et kærlighedsforhold som et forløb, der kan inddeles i tre faser.

I første fase opstår den indledende tiltrækning. Det er ”det dyriske momentum”, hvor vi bliver forført af ydre forhold som en god røv, et smukt ansigt eller brede skuldre. I denne fase påvirkes vi af de lugtfri signalstoffer kaldet feromoner, som vi ubevidst bruger til at screene hinanden med.

I anden fase bevæger vi os ind i det, der inde for hjerneforskningens terminologi kaldes ”den akutte forelskelsesfase”. Her vil mange opleve en konstant tilførsel af signalstofferne dopamin og serotonin i hjernen, der giver lykkefølelser blot ved at tænke på den anden. Det er denne tilstand, som de fleste nok forbinder med reel forelskelse og med udtrykket, at ”kærlighed gør blind”. Alt ved den anden er fantastisk dejligt. Det er her følelsen af ikke at kunne leve uden den anden opstår.

Så går der et par måneder eller et år, hvor forholdet lige så langsomt bevæger sig ind i sin tredje og sidste etape, ”den gensidige sympatifase”. Som titlen antyder, er der her tale om en mere hverdagstung, leverpostejsfarvet tilstand end de foregående. Det er her, det går op for os, at den anden måske alligevel ikke er helt perfekt. ”Når man kommer ind i denne fase, vil man ikke opleve lige så stor glæde ved at se den anden, mærke den anden, have sex med den anden. Her finder man ud af, at den anden prutter, at der er en dagligdag med sure underbukser og alt, der ellers hører med,” fortæller Troels W. Kjær til Politiken. Det er altså i denne sidste, lange periode, at mange begynder at få tvivl og sende lange blikke i kantinen.

Ralaterede indlæg

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *